Hvad er akupunktur? Hhv. hvad er
den Traditionelle Kinesiske Medicin?
Den klassiske akupunktur er en af søjlerne til den traditionelle kinesiske medicin, som for flere tusinde år siden blev opfundet i Kina. ( Nogle kilder siger at den kinesiske medicin er 6000 år gammel.)
En kort oversigt over de forskellige områder af den kinesiske medicin.
- Akupunktur
- Moxibustion
- Urtelære
- Kinesisk ernæringslære
- Sugekopper
- Tui Na An Mo (kinesisk massage)
- T`ai Chi Ch´uan/Taiji Juan
- Chí Kung/Qi Gong
- Feng Shui (kinesisk udd. for boligindretning ).
Den oprindelige kinesiske medicin er
baseret på empiriske erfaringer. Gamle clairvoyante kinesiske mestre
konstaterede, at qi`en, som bor i hele kropsarealet og som først muliggør liv
og livlighed, sammenløber i kroppen i specielle strømme, de såkaldte
Akupunktur Meridianer.
På disse fordelte ledebaner opdagede De en slags Qi-samlingspunkter,
akupunkturpunkterne, som gennem
ydre stimulation kunne bevirke bestemte forandringer i
kroppens energiflod og dermed kroppens funktioner.
Gennem disse stimuleringspunkter er man i stand til at omdirigere og harmonisere
uligevægt og energetisk disharmoni. Man bortleder energien derfra hvor man
finder et energioverskud og leder dette overskud af energi hen hvor der hersker
en mangel.
Stimulation af punkterne gøres med fine akupunkturnåle, som i diameter og længde
såvel som i materialet kan variere.
De første nåle blev i de gamle tider kun brugt til at bundre Qi/energien
af behandleren. Dvs. Terapeuten behandler patienten med sin Qi og bruger nålen
kun udefra kroppen, for målrettet at lede sin Qi. Metoden med, at stikke nålen
gennem huden, blev først udviklet meget senere.
De gængse akupunkturnåle består i dag af stål. Delvis
bliver der også efter gamle forbilleder brugt guld og sølv
nåle. Guldnålene har en
toniserende og forstærkende virkning, medens sølvnåle har en sederende/afledende
virkning. Stålnåle virker principielt neutral. Dog kan man med disse gennem
speciel stimulationsteknik (hæve, sænke,
dreje) ligesåvel tonisere som neddæmpe.
Man må dog dertil sige, at akupunktur alene ikke er i stand til, at tilføre kroppen ny energi. Dette kan kun ske gennem moxibustion og/eller ordinering af kinesiske urter. Dette er grundet hvorfor kombination af akupunktur og urter er den ideelle behandling.
Moxibustion, eller kort
,,Moxa” er ved siden af akupunktur og urterne en yderligere søjle til
den kinesiske medicin.
Der bliver afbrændt specielle urter (kin.bynkeurt, Artemisia vulgaris) på
bestemte akupunkturpunkter og tilfører hermed kroppen ny energi.
Disse afbrændinger kan ske på forskellige måder:
Den mest kendte er Moxacigaren.
Bynke presset til cigarform bliver antændt og den glødende spids bliver ført
nær kroppen for at varme på specielle punkter. Yderligere kan man lægge løs
moxa-urt i en moxabox og antænde denne. Det tilfører kroppen varme på en større
flade. Den bedste måde at benytte moxa på er, at afbrænde den på selve nålen.
Herved bliver den pressede moxa-urt sat på skaftet af den isatte nål og antændt.
Derigennem bliver varmen ikke kun udvendig på en stor flade men den bliver også via nålen ledt
indvendig hvor den udbreder varme på en bølgeagtig måde. En meget behagelig
og virksom metode.
Udover disse findes der også forskellige små moxa-klæber som
med lille afstand bliver anbragt på huden og antændt. Til sidst findes
også riskorn-metoden. Herved bliver en lille mængde i risform presset moxaurt lagt
direkte uden afstand på specielle akupunkturpunkter og antændt. Kort før
huden bliver forbrændt bliver riskornet hurtigt skubbet af huden.
En i ordets bogstaveligste forstand sveden metode, men som er meget
virkningsfuld, hvis denne behandling bliver behersket uden at forudsage forbrændinger.
Denne metode bliver kun ganske sjældent anvendt og hovedsageligt kun af
traditionselskende behandlere i Kina.
Akupunktur og Moxa er en vigtig kombinationsmulighed i den kinesiske medicin. Det kinesiske ord for akupunktur „Zhen-Jiu“ betyder ordret oversat „stikke og brænde“.
5-Element-læren eller –teori
Teorien om de 5 elementer er for os europæer
i begyndelsen en stor gåde. Dog er den også meget plakativt.
Næsten alle som har beskæftiget sig med kinesisk medicin har hørt om den.
I hver introduktions- eller håndbog kan man finde mange kapitler som
handler om de 5-element-teorier.
Dog er, som navnet siger, 5-element-teorien kun en teori. Den er på ingen måde grundlag for den kinesiske medicin! Den er kun en hjælp, til bedre at forstå, efterligne og forklare grundlaget for den kinesiske medicin. Den ligger så at sige som lag ovenpå systemet. Den kinesiske medicin er for mange mennesker en bog med syv segl. Også os, som delvis allerede mange år har arbejdet hermed og som hævder at vide en smule, forstår sandsynligvis kun en brøkdel af denne megastore kompleks af erfaring, af sammenhænge mellem krop, sjæl og ånd, af HELheds-medicin.
Teorien beror på de 5 elementer træ, ild,
jord, metal og vand.
Hvert element har tildelt en farve, et verdenshjørne, en års- og dagstid, en
smagsretning m.m.. Ethvert af vore organer er tilknyttet et element og dermed
også elementets egenskaber. Yderligere findes tilknyttede væv, kropsdele,
sanseorganer, væske, psykisk belastende faktorer, (sygelige)
klimaindflydelser,…..
Her følger en kort tabel, for at redegøre
for det ovennævnte:
|
Element |
Træ
|
Ild
|
Jord
|
Metal
|
Vand
|
|
Farve |
Grøn |
Rød |
Gul |
Hvid/grå |
Blå/sort |
|
Dagstid |
Morgen |
Middag |
Eftermiddag |
Aften |
Nat |
|
|
Forår |
Sommer |
Sensommer |
Efterår |
Vinter |
|
Klimaindflydelse |
Vind (Østvind) |
Varme |
Fugtighed |
Tørke |
Kulde |
|
Himmelsretning |
Øst |
Syd |
Midten |
Vest |
Nord |
|
Energet. bevægelse |
Udad |
Opad |
Midten |
Indad |
nedad |
|
Smag |
Sur |
Bitter |
Sød |
Pikant/spicy |
Salted |
|
Yin-Organ |
Lever |
Hjerte |
Milt |
Lunge |
Nyre |
|
Yang-Organ |
Galdeblære |
Tyndtarm |
Mave |
Tyktarm |
Blære |
|
Funktionssystem |
Nervesystem |
Blod |
Fordøjelsessystem |
Åndedrag |
Urinsystem |
|
Væv |
Muskler/sener |
Blod- og
nervebaner |
Muskler, bindevæv,
fedtvæv |
Hud |
Knogle, hår,
negle, tænder |
|
Sanseorgan |
Øjne |
Tunge |
Læber/mund |
Næse |
Ører |
|
|
Tårer |
Sved |
Spyt/lymfe |
Slim/opspyt |
Urin |
|
|
Fantasi,
idéer, initiativ, entusiasme |
Logik,
intellekt, |
Sociale evner,
tilpasning, åbenhed, ligevægt, sindighed, livsglæde |
Rytme, regelmæssighed,
pligtfølelse, retfærdighed, medfølelse |
Viljestyrke,
livskraft, tålmodighed, fordigtighed, ro, blidhed |
|
|
Raseri, vrede,
aggression, forskrækkelse |
Tristhed, hysteri,
fobi |
Grublen,
spekulationer, stress |
Sorg, fortvivelse,
savn |
(Livs-) Angst,
depression |
* Dojos er de såkaldte mellem- eller
overgangsfaser, altså altid ca. en uge før
til en uge efter veksel af årstiderne.
Sammenspillet af
elementerne i vores krop er grundlag for en harmonisk funktion af organerne,
immunsystemet, psyken,….
Alle organer i vores krop arbejder sammen som en familie; de ernærer og kontrollerer hinanden. Følgende nu en skitse for at anskueliggøre de ovennævnte:
Sheng- & Co-Cyklus
![]() |
![]() |
Sheng-Cyklus, også kaldet fodringscyklus
Sheng-cyklussen anskueliggør, hvordan
elementerne og organerne gensidigt ernærer hinanden.
Ilden danner aske og nærer dermed jorden.
Jorden bringer malm og mineraler frem og nærer dermed metalelementet.
Metallet tjener til graven af brønde og kan smeltes til det bliver flydende. Dermed nærer det vandelementet.
Vandet nærer planterne og derved træelementet.
Træ nærer på ny ilden.
På organisk plan giver et organ det
følgende organ energi. Man kalder dette også for moder-søn-forhold. Her kan
man målrettet påvirke med akupunktur, idet vi isætter nålene på
meridianerne i de såkaldte moder-
og sønpunkter og kan dermed fremme energifloden fra moderen til sønnen.
Har moderen selv for lidt energi eller er i en
dominerende tilstand egoistisk tilstand, bliver barnet/sønnen ikke tilstrækkeligt
ernæret og det kommer til udtryk ved mangel- og svaghedstegn.
Udmattelses-Cyklus (den
omvendte Sheng-cyklus)
Barn-elementet fratager energien fra forældre
elementet og udmatter dette.
Træ udmatter vand.
Ild udmatter træ.
Jord udmatter ild.
Metal udmatter jord.
Vand udmatter metal.
Co-Cyklus,
kontrolcyklus
Co-Cyklussen
beskriver kredsløbet af de kontrollerende, dæmpende, evt. også beskadigende
energier mellem elementerne.
Ilden smelter metal.
Metal filer træ.
Træ skygger, fæstner og gennemtrænger jorden.
Jord dæmmer op for vandet og absorberer det også.
Vand slukker ild.
Et eksempel for den kontrollerende energi imellem organerne er kontrollen af nyreenergien over hjertet. Er nyrerne for svag til, at kontrollere hjertet, kan hjertet uforhindret galopere løs. Dette ydrer sig oftest i uregelmæssig hjertefunktion, hjertebanken, hjerterytmeforstyrrelser og andre hjertebesvær,… I dette tilfælde er det dog meningsløst, at behandle hjertet med betablokkere eller Anti-Arrhythmica og dermed lægge det i lænker, men vi skal styrke nyrerne, for at de kan udføre deres funktion, nemlig kontrollen over hjertet, igen.
Et videre anskueligt eksempel:
Leveren er belastet og overreagerer derigennem, da leveren generelt er et meget aktivt organ. I dens dominans vil leveren ikke afgive energi, dvs. den ernærer ikke dens barn, hjertet, tilstrækkeligt. Dette kan f.eks. gøre sig bemærksom ved hjertesvaghedssymptomer eller også psykiske forstyrrelser. I dette tilfælde kan man arbejde med Sheng-cyklus, idet man sætter nåle i leverens sønpunkt og i hjertets moderpunkt. Men man kan også meget effektivt sætte nål i leverens Co-cyklus-punkt: Vi husker: Metallet kontrollerer træ, altså lungerne kontrollerer leveren. I dens dominans vil leveren ikke blive kontrolleret. Den blokerer altså lungerne i deres funktion, som derigennem bliver svækket. Sætter vi nu nåle i leverens Co-punkt, aktiverer vi lungerne og deres kontrolenergi. Dvs. metallet saver det overskydende træ af og se der: vi har brænde à ildelementet/hjertet bliver automatisk styrket.
Et sidste eksempel: Overmåde kontrolenergi
Vi pågriber igen eksemplet med den dominerende lever: Træelementet er for stærkt / leveren er dominant. Nu har træet jo kontrolfunktion over jorden. I dens overmådige energi kontrollerer træet altså ikke jorden, men den undertrykker jordelementet, hvilket derigennem bliver svækket. Så De måske allerede har set i tabellen, er der altid Yin- og Yangorganer tilknyttet et element (Yin og Yang bliver i næste afsnit forklaret nærmere). Hos jordelementet er milten yin-organet, altså mere passiv og træg/langsom reagerende. Milten bliver helt enkelt undertrykket og svækket gennem leveren. Dette kan ytre sig ved f.eks. bindevævssvaghed, organsænkninger, åreknuder, diarré hhv. blød afføring, ødemer, stærkere menstruationsblødninger og m.m.. Maven, det aktive og hurtig reagerende yang-organ af jordelementet, vil dog ikke lade sig undertrykke og danner rebellisk mave-qi (qi = energi), hvilket, modsat af den normale energiretning, stiger opad. Dette kan give tryk i maven, kvalme, opkast, opstød, halsbrand, pandehovedpine m.m.. Man kalder også dette syndrom* for: ”leveren invaderer maven/hhv. den midterste varmer”.
* et syndrom er en fælles optræden af forskellige symptomer.
Irritations-Cyklus
(den omvendte Co-cyklus)
Barnebarnet ringeagter/tager ikke hensyn
til bedsteforældre-elementet.
Ild fordamper vand.
Vand blødgør/opbløder jorden.
Jorden kvæler træet.
Træ sløver metal.
Metal fratager varme fra ilden.
Partnerorganer:
For at fuldstændiggøre billedet er det
her opført en gang, at der i et element altid er to (i ildelementeter det fire)
organer som arbejder sammen. Disse organer er partnerorganer eller også bror og
søster. De understøtter hinanden gensidigt og har også fælles opgaver. Et
organ er altid tilordnet Yin og det andet er tilordnet Yang.
Ved uligevægt kan disse to med specielle punkter (Luo-punkter) udlignes igen.
Yin-organer = hoved- og fastorgan
Yang-organer = hul- og transportorgan
|
|
Yin |
|
Yang
|
|
Ild |
Hjerte |
àß |
Tyndtarm |
|
Kredsløb/Perikard |
àß |
Endokrin |
|
|
Jord |
Milt |
àß |
Mave |
|
Metal |
Lunge |
àß |
Tyktarm |
|
Vand |
Nyrer |
àß |
Blære |
|
Træ |
Lever |
àß |
Galdeblære |
Yin & Yang
Yin
og Yang er begge de ekstreme, modsætninger, begge poler.
Yin & Yang er stadig bestræbet på, at udligne hinanden. Dette opnår de dog aldrig fuldstændig og er derfor uafbrudt i bevægelse. Denne bevægelse producerer liv. Uden bevægelse er liv ikke muligt. Hvis man vil, så kan man også beskrive Yin og Yang som en motor.
Polaritet, bevægelse, forvandling, rytmer og kredsløbe, sinusbølger,…
Tilsvarelsessytemet af Yin og Yang udsiger, at alle naturfremtoninger og livsforløb står i polar vekselforbindelse med hinanden. De polare grundkvaliteter af virkninger er ingen absolutte størrelser, men komplementær og er underkastet en stadig vandel.
Kategorierne Yin og Yang repræsenterer processer, som supplerer sig og som hjælper med, at kunne forstå lovmæssigheder af vandel i kosmosset såvel som i det menneskelige liv. Det kinesiske skrifttegn for Yin viser den fra skyer formørkede og fra solen mindre beskinnede nordside af en bakke; skrifttegnet for Yang viser den solbeskinnede sydside. Her er allerede dynamikken synligt, som den også er åbenbaret i Yin-Yang-symbolet: hver proces indebærer allerede den spiren af den anden erstattende i sig.
Forandringerne følger en naturlig rytme, dag følger nat, tidevand stiger og falder, årstiderne skifter med hinanden.
For betragtningen af sygdom og
sundhed betegner Yin strukturerende processer, hvorfor det bliver sat lige med
”passiv”, og Yang betegner
aktive, impulsgivende og udad rettede processer. Yin-orienterede sygdomme viser
sig som udbrændthed, immunsvækkelse, generel svaghed, sklerotiserende
processer, langsom fremskredende ødelæggende/nedbrydende processer.
Yang-orienterede sygdomme viser sig mere som akutte og hurtig fremskredende
sygdomme, feberrige og betændte processer, som oftest er smertefulde.
Skubvis forløbende sygdomme tilhører begge elementer: f.eks. den reumatoide artritis: det akutte smertefulde og betændte skub er Yang, det kroniske mellemstadie med stivhed og hævelser er Yin.
Yang er det aktive, det inducerende, bevægende,
dynamiserende, det der udfolder sig og forvandler det bestående.
Yin, det struktive, dvs. det konkretiserende, materialiserende, somatiserende,
bliver i den kinesiske tankegang forstået som noget fuldendende, hvilende og
som noget fast.
|
Yin |
|
Yang |
|
Mørk |
-
|
Lys |
|
Nat |
- |
Dag |
|
Kold |
-
|
Varm |
|
Vand |
- |
Sol |
|
Jord |
- |
Himmel |
|
Vinter |
- |
Sommer |
|
Indv. side |