|
| |
|
Hvordan fungerer de, hvad skal man være opmærksom
på?
Østens Urter
Metoderne i den vestlige medicin og de østlige lægeurter er
i bund og grund forskellige.
Mens den vestlige medicin forholder dig til det symptomatiske sygdomsbillede, understøtter den østlige kroppen i form af
koncentreret organ-næring, som hjælp til selvhjælp ved sygdomsbekæmpelse. |
|
|
Li Shih-Chen (1528 - 1593)
Kinas største
urtespecialist. |
Her spiller de fem smagsretninger, sur, bitter, sød, pikant/stærk
og salt, en stor rolle .
Den kinesiske medicins fundamentale virkning går ind på kroppens energier,
for, på den måde via meridianerne, at nå hvert enkelt organ. Undervejs dertil
opstår ligeledes effekter. F.eks. bliver en behandling af knæsmerter ført
over mavemeridianen, fordi denne meridian passerer igennem det område.
 Urterne fører i
princippet til en harmonisering af psyken.
Når man ved hjælp af den vestlige medicin udrydder sygdomsfremkaldende
faktorer, angribes også kroppens egne stoffer og funktioner, hvorved
uønskede bivirkninger fremkommer.
Recepternes Principper
Princippet i recepterne er teorien om samarbejdet urterne imellem,
der optræder som henholdsvis konge, minister, assistent og vejleder.
Kongen går ved behandling direkte ind på årsagen eller sygdommens
hovedsymptom og dominerer hele recepten.
Ministeren har den primære funktion at hjælpe til med at styrke effekten af
kongen.
Assistentens pligt kan inddeles i 3 kategorier:
1. Assistere kongen og ministeren i at styrke disses
terapeutiske effekt, eller ved egen hjælp at behandle mindre vigtige symptomer.
2. Bekæmpe kongens og/eller ministerens generende
egenskaber uden derved at nedsætte dennes terapeutiske effekt, og at mindske uønskede
bivirkninger.
3. Forhindre opkastninger i alvorlige
tilfælde, som
følge af de andre urters stærke virkninger.
Vejlederen kan opdeles i 2 typer:
1. Som medicinsk guide, der fører de andre urter i
recepten til det angrebne område i kroppen.
2. Som formidlende urt, der koordinerer de øvrige
urters virkning.
Rolleinddelingen af konge, minister, assistent og vejleder i en recept er nøjagtig
baseret
på deres respektive betydning for virkning, styrke og dosering.
På grund af denne inddeling er en skadelig overdosering af urterne, i forhold til den
vestlige allopatiske medicin, stort set umulig.
Hvad skal man være opmærksom på?
De kinesiske urter bliver normalt indtaget ½ time før eller efter måltiderne,
og synkes med lunkent vand.
Skulle der optræde problemer med maven, anvendes lunkent kartoffelvand.
Bliver der evt. reaktioner efter indtagelse af urter for voldsomme, f.eks. diarre eller
lign., skal doseringen nedsættes til 1/4, for senere at trappe trinvis op igen på den
angivne dosering.
Hvis sygdommen bliver værre i starten betyder det ikke, at der er sket en
fejlbehandling,
men viser at kroppen tager fat i lidelsen.
Skulle der indtræffe influenza, forkølelse eller allergier (høfeber, soleksem eller
lign.)
under indtagelse af toniserende urter (styrkende), bør disse stoppes omgående, fordi
sygdommen kan bevæge sig dybere ind i kroppen.
Ved graviditet må nogle urter ikke indtages.
Foreligger en behandling af kroniske lidelser, hvor en akut lidelse kommer til, skal en
nye primært behandles, og urterne til den kroniske foreløbig stoppes.
Ligesom årstiderne har også månens fase en indflydelse på urternes virkning. De
toniserende (styrkende) urter virker bedre ved tiltagende fase, og de sederende
(dæmpende) urter
virker
bedre ved aftagende fase.
|
|
|
Li Shih-Chen, statue foran Hangzhou TCM Hospital,
Hangzhou, PR China |
|
Email:
mail@center-of-chinese-medicine.com